Note: Dänische Zusammenfassung

Note: Intro -- Innholdsfortegnelse -- Forord -- Sammendrag -- Tiivistelmä -- Summary -- 1 Innledning -- 2 Vern av biologisk mangfold i skogog våtmarker - noen hovedtrekk i nordisk politikk -- 3 EU-direktiver og internasjonale avtaler -- 4 Danmark -- 5 Finland -- 6 Iceland -- 7 Norge -- 8 Sverige -- Referanser -- Vedlegg I. Vitenskaplige og norske navn på artene nevnt i rapporten -- Vedlegg II. Noen internasjonale konvensjoner og avtaler med relevans forbiomangfold -- Nordisk Ministerråds og Nordisk Råds publikationer kan bestilles hos:.

Note: Omslag -- Forside -- Titelside -- Kolofon -- Indhold -- Indledning -- Lidt biografi-historie -- Kilderne -- Stoffets afgrænsning og organisering -- 1. Ungdom -- Arv og miljø -- Magisterkonferensen -- Personlig krise og afklaring -- 2. Meteorologisk Institut -- Meteorologiske rejser og studier -- Meteorologisk Instituts oprettelse -- La Cours langstrakte afsked med meteorologien -- 3. Telegrafisk opfinder -- La Cours stemmegaffel-telegrafi -- Prioritetsspørgsmålet -- Tonehjulet -- Tonehjulets anvendelser -- 4. Patentsalget og »Delanys røverier« -- Salget af det amerikanske patent på tonehjulet -- Nogle fremstød på det europæiske marked -- »Delanys røverier« -- Franklin Instituttets betænkning -- Tonehjulets senere anvendelser -- 5. Springet til Askov udvidede Folkehøjskole -- Hulda -- Forlovelsen -- Tivolimødet 1878 -- Lærersamlingen i Askov 1878 -- »Frydesang for hule Sukke« -- Båndene rives over -- 6. Den historiske matematik -- La Cours pædagogiske overvejelser -- Historisk Mathematik, 1881 -- Historisk Mathematik, 1888-udgaven -- Matematisk Sprogrensning -- 7. Højskolelærer i en brydningstid -- Højskolelærer -- Videnskabens grænser, ifølge la Cour -- Skyttesagen og riffelforeningerne -- Den svenske gymnastik -- Lystelegrafen -- 8. Den naturvidenskabelige højskole -- »Historien skaber nutidsliv« -- Jakob Appels grundtvigianske fysikeruddannelse -- Et frugtbart samarbejde -- »Historisk Fysik« -- 9. Forsøgsmøllen oprettes 1891 -- Hurtig sagsbehandling -- Kratostaten -- Kratostatens betydning for la Cours vindmølleforsøg -- 10. Vindkraftens oplagring -- Brint som energimedium -- Knaldgasbelysningen på Askov Højskole -- La Cours eneret på ilt-brint og dets anvendelser -- Interessen for la Cours resultater -- 11. Transport af oplagret vindkraft. Forsøg i 1895 -- Brintmotoren -- Et teknologihistorisk apropos -- Kalkkul og »karbidfeber«. , 12. Baggrunden for la Cours aerodynamiske arbejder -- Den teknisk-økonomiske baggrund -- Den videnskabshistoriske baggrund -- 1890' ernes danske aerodynamiske miljø -- Optakten til la Cours vindtunnelforsøg -- 13. La Cours mølleforsøg i 1896 -- Det frugtbare samarbejde med møllebygger Chr. Sørensen -- »Forsøg med små møllemodeller« -- La Cours vindtunnel -- 14. Aerodynamiske undersøgelser 1899 -- Forsøgene i 1899 -- Vindtrykmåler (»Forsøgsmøllen« s. 31) -- La Cours indflydelse på danske møllebyggere -- La Cours mølleforsøg i videnskabshistorisk belysning -- En vurdering af den la Courske klapsejler -- Vindens variation med højden -- 15. Udvikling af lille kemisk industri baseret på vindkraft -- Forsøgsmøllens udvidelse 1897 -- Den lille kemiske industri -- Autogensvejsning og lodning med ilt og brint -- Sodafremstilling -- Kunstgødningsproduktion i det små -- 16. Forsøgsmøllen i modvind -- Kritik, polemik og nedskæringer 1907-03 -- La Cours forhold til møllerne og møllebyggerne -- Sagen la Cour versus Sørensen -- Kritikken fra den ny elektrotekniske fornufts side -- Elektrotekniske Tidsskrift -- Sagen la Cour versus Mandix Schou -- 17. »Elektriciteten i landbrugets tjeneste« -- Landlige elektricitetsværker -- Den folkelige interesse for landelektricitetsværker -- 18. Dansk Vind Elektricitets Selskab, D. V. E. S. -- Konsulentvirksomheden -- Uddannelsen af landlige elektrikere -- Forklaring til fotografiet på næste side -- 19. La Cour i debatten om Danmarks elektrificering -- Lidt om de forskellige typer elværker -- Elektricitetens decentraliserende virkning -- Små landlige værker nu eller højspænding ad åre? -- Kritikken af DVES' landlige elektrikere -- Vindkraft contra petroleum i de små værker -- 20. La Cours betydning for Danmarks elektrificering -- Den særegne danske landlige udvikling -- Elektrificeringen af Samsø -- 21. Teknisk folkeoplysning. , Det levende ord -- Populærvidenskabelige bøger -- Forespørgsler til »herr Professoren« -- 22. Eksport af vindkraftteknologien -- Teknisk beskrivelse af udstyret -- Patentering og salg af vindkraftværker -- Salget af de tyske rettigheder -- 23. Det unge ilt-brint marked, set indefra -- Pioner for knaldgas-svejsning -- La Cour står fast på sin eneret -- Den tyske medspiller, Elektron -- Hvad der kom ud af det -- 24. »Ved at vove livet forsvares det« -- 25. La Cour-traditionen -- Traditionen på vindkraftområdet -- La Cour traditionen i de sidste 10 års energidebat -- Kildehenvisninger, kapitelvis -- Appendiks A: Poul la Cours slægtsforhold -- Appendiks B: Uddrag fra »Historisk Fysik« -- Appendiks C: Aerodynamiske emner -- Vigtige begreber vedrørende vindmøller -- Beregning af arbejdsevnen i en plan kvadratisk plade -- Beskrivelse af den ideale mølle ifølge la Cour -- Den ideale mølle ifølge Albert Betz -- Appendiks D: Martin Andersen Nexøs nekrolog, 29. april 1908 -- Appendiks E: Elektrificeringen af Island -- Kilder til appendiks E -- Appendiks F: Boas' rapport om konferencen 7.-9. december 1907 -- Appendiks G: Hvem skrev hvad i Historisk Fysik -- Kilder og litteratur -- Personregister -- Sagregister.

Note: Omslag -- Forside -- Titelside -- Kolofon -- Indhold -- Forord -- 1. Einsteins liv og virke -- 2. Bevægelsens relativitet -- 3. Gravitationens mysterier -- 4. En ny kosmologi -- 5. Kvanteteori og indeterminisme -- 6. Fysikkens videnskabsfilosofi -- 7. Religion og naturvidenskab -- 8. Rebel og samfundsborger -- Bibliografisk note -- Litteratur -- Register.

Note: Omslag -- Forside -- Titelside -- Kolofon -- Forord -- Indhold -- Indledning -- Kapitel 1. Charles Darwin og udviklingslæren -- Forudsætningerne for Darwin -- Kapitel 2. Livets historie på Jorden -- Jordens alder -- Livets udvikling -- Vores fornemmelse for tid -- Sammenlignende anatomi -- Livets træ -- Komplekse organer -- Kapitel 3. Livets oprindelse -- Liv -- Ursuppen -- Arvelighed -- Kapitel 4. Livets tidlige udvikling -- Eukaryoternes oprindelse -- Flercellede organismer -- Kapitel 5. Information i en æggelle -- Genetik -- Mendelgenetik -- Genernes funktion -- Den indre RNA-verden -- Genomets gener -- Genetikken i evolutionslæren -- Kapitel 6. Naturlig selektion -- Effekt af selektion -- Darwins finker og El Niño -- Miljøeffekter -- Evolutionære ændringer af kvantitative karakterer -- Tilpasning -- Organismers miljø -- Variation og selektion -- Kapitel 7. Evolutionens mekanismer -- Ny arvelig variation -- Mutations-selektionsbalance -- Kobling og rekombination -- Favorable varianter -- Koblingsligevægt -- Overdominans i naturlig selektion -- Genetiske tilfældigheder -- Neutrale alleller og tilfældig genetisk drift -- Neutral eller næsten neutral evolution -- Neodarwinismen -- Kapitel 8. Genernes evolution -- En forklaring -- Molekylær evolution -- Gen-genealogier -- Gen-genealogier for arter -- Kapitel 9. Påfuglens halefjer -- Kampen om en mage -- Tiltrækning -- Skjulte eller fordækte fænomener -- Udvikling af sekundære kønskarakterer -- Kapitel 10. At hjælpe andre -- Selviske gener -- En for alle og alle for en? -- Gruppeselektion -- Kapitel 11. Kønnet formering -- Opretholdelse af kønnet formering -- Hvordan opstod kønnet formering? -- Kapitel 12. Forgreninger i livets træ -- Klassifikation og artsbegreber -- Artsforskelle -- Geografisk variation -- Hybridisering mellem arter -- Artsdannelse. , Kromosommutationer og øjeblikkelig artsdannelse -- Arter er ikke til for evigt -- Den røde dronning -- Udviklingslærens uforudsigelighed -- Kapitel 13. Mennesket og evolutionen -- Husdyr og nytteplanter -- Bekæmpelse -- Udnyttelse af naturressourcer -- Smitsomme sygdomme -- Kapitel 14. Modstand og accept -- Abeprocessen i Tennessee -- Intelligent design -- Udviklingslæren og religion -- Darwinisme på afveje -- Sociobiologi -- Videre læsning -- Kilder til billedmateriale -- Register.

Note: Omslag -- Forside -- Titelside -- Kolofon -- Indhold -- Forord -- Forfatterliste -- Zackenberg -- Fra snefnug til gasudveksling -- Hvis du vil vide mere: supplerende læsning -- Kapitel 1. Historie, etablering og drift -- Formålet med moniteringen -- Boks 1.1 Nordøstgrønlands placering i Højarktis -- Boks 1.2 Studieområdet -- Fra idé til virkelighed -- Boks 1.3 Zackenberg i årstal -- De vigtige spørgsmål -- Boks 1.4 Forskningsstation Zackenberg -- Organisering af samarbejdet -- Kapitel 2. Hvorfor studere et økosystem? -- Boks 2.1 Zackenberg Basics Faglige Koncept -- Et helt økosystem studeres -- Komplekse klimaeffekter på tværs af arter -- Boks 2.2 Et kig på tværs af arter -- Arters reaktioner på klimaændringer er meget forskellige -- Zackenberg i en cirkumpolar sammenhæng -- Boks 2.3 Den Nordatlantiske Oscillation -- Kapitel 3. Klimaet ændrer sig -- Det grønlandske vejr -- Klimaobservationer i Zackenberg -- Strålingsforhold og albedo -- Boks 3.1 Midnatssol -- Nordenstorme og søbrise -- Sne, slud og regn -- Voldsomme temperaturændringer -- Klimaændringer nu og i fremtiden -- Sne og havis -- Kapitel 4. Jordmiljøet -- Boks 4.1 Omsætning i jorden og udveksling af drivhusgasser -- Permafrost og puljer af kulstof -- Omsætning af organisk stof og frigivelse af drivhusgasser -- Metanproduktionen størst i kærene -- Permafrost og klimaændringer -- Boks 4.2 Termokarst -- Kapitel 5. Plantedækket -- Plantesamfundenes fordeling styres af snedække og smeltevand -- Planternes blomstring styres af snesmeltningen -- Planterne går glip af halvdelen af solenergien -- Boks 5.1 NDVI -- Planter, planteædere og drivhusgasser -- Boks 5.2 Drivhuseffekten -- Måske lavarktisk klima i fremtiden -- Kapitel 6. Søerne -- Korte fødekæder -- Boks 6.1 Forskellige typer fjeldørreder -- Monitering af søer i Zackenberg -- Generel karakteristik af søerne. , Biologisk struktur og interaktioner mellem fødekæder -- Ti års resultater -- Hvis klimaet fortsætter med at ændre sig -- Kapitel 7. Trækfuglene -- Fra Grønland til Antarktis -- Vadefuglenes ynglesucces styres af insekter, snesmeltning og rovdyr -- Boks 7.1 Kapital eller indkomst? -- Fede gæs -- Få svømmefugle -- Vinter på de sydrussiske stepper -- Fuglenes organer ændrer sig før og efter trækket -- Tropefugle på sommerophold i Arktis -- Kapitel 8. Rovdyr og byttedyr -- Boks 8.1 Klimatisk påvirkning af fødekæder -- Halsbåndlemmingens centrale rolle i Zackenbergdalen -- Halsbåndlemmingen som bytte for rovdyrene -- Boks 8.2 En model for samspillet mellem rovdyr og byttedyr i Zackenbergdalen -- Høj prædationsrisiko afspejles i halsbåndlemmingens adfærd -- Dramatiske bestandssvingninger -- Klimaets effekt på adskilte bestande -- Er bestandskollapset en konsekvens af ændret klima? -- Kapitel 9. Det marine miljø -- Young Sund - et arktisk fjordsystem -- Havisen - grænser for vækst -- Algerne - grundlaget for liv i havet -- Havets græssere - omsætningen starter -- Boks 9.1 Kulstofbudgettet -- Havbunden - omsætningen slutter -- Fødekæden - fra alge til hvalros -- Fremtiden - udsigt til store ændringer -- Kapitel 10. Fremtidens højarktiske økosystemer -- Problemer for de højarktiske arter på land -- Tidligere vækst og formering -- Kulstofbalancen - et svært spørgsmål -- Havisen forsvinder -- Klimaændringer medfører klimaændringer -- Højarktis i farezonen -- Supplerende læsning.

Note: Omslag -- Forside -- Titelside -- Kolofon -- Indhold -- Forord -- Plenarforedrag -- Et kritisk blik på PISA -- Indledning -- Karakteristik af PISA som fænomen -- Pålidelighed (kritik af PISA på PISAs egne betingelser) -- Validitet -- Et udvidet validitetsbegreb -- Uddannelsespolitiske konsekvenser -- Forskningspolitiske problematikker -- Potentialer i PISA? -- Litteratur -- Naturfagsdidaktikkens mange facetter -- Et tilbageblik på forskersymposierne -- Naturfagsdidaktik - et selvstændigt forskningsfelt? -- Definition af en identitet - om udviklingen af naturfagsdidaktikken som et forskningsfelt -- Afsluttende personlige bemærkninger -- Litteratur -- Elevenes forhold til naturfag og teknologi: Et Nordisk og internasjonalt perspektiv basert på ROSE-prosjektet -- ROSE-prosjektet -- Tillit til og tro på vitenskapen -- Holdninger til miljøspørsmål -- Meninger om skolens naturfag -- Hva med rekrutteringen? -- Sluttord -- Referanser -- Tema 1. Den reflekterende praktikers arena -- Tværfaglighed og projektarbejde som veje til motivation -- Baggrund -- Udviklingsprojektet -- Undersøgelsen -- Resultater -- Diskussion -- Konklusion -- Litteratur -- Genusperspektiv i naturvetenskaplig undervisning -- Bakgrund -- Beskrivning av skolutvecklingsprojektet -- Resultat -- Avslutande reflektioner -- Referenser -- Att lära tillsammans - Om möjligheter och hinder i gymnasieelevers gruppdiskussioner i fysik -- Bakgrund och syfte -- Metoder -- Resultat och analys -- Slutsatser -- Referenser -- Om at skabe sammenhæng i naturfags undervisningen mellem folkeskolen og gymnasiet - erfaringer fra et udviklingsarbejde -- Erfaringer og konklusioner fra igangsatte aktiviteter -- Afrunding -- Referencer -- Tema 2. Praktisk og eksperimentelt arbejde i naturfag. , IT og læring i natur/teknik? - undersøgelse af elevers læring i natur/teknik gennem anvendelse af informationsteknologi i undervisningen -- Baggrunden for forskningsprojektet -- Formål -- Resultater vedr. denne artikels antagelse a og b: -- Diskussion -- Konklusion -- Referencer -- No-laborationer - en miljö för lärande och samarbete -- Teoretisk bakgrund -- Laborationen som miljö för lärande -- Forskningsfrågor -- Metod -- Genomförande -- Resultat - Undervisningsenhet 1 -- Resultat - undervisningsenhet 2 -- Diskussion -- Referenser -- Hvilke faktorer påvirker aktivitetsnivået når elever i 3. klasse (8-9 år) arbeider med teknologi? -- Innledning -- Materiale og metoder -- Resultater -- Diskusjon -- Konklusjon -- Litteratur -- Beside the pond. A study of the transfer of knowledge between different ecosystems. -- Introduction -- Method -- Results and analysis -- Summary and Discussion -- Literature -- Experimentera hemma - läsa i skolan? -- Inledning -- Teoretisk bakgrund -- Syfte, problemställning och metod -- Resultat -- Diskussion -- Referenser -- Tema 3. Læring og læringsværktøjer -- Bruk av GPS og Geografiske InformasjonsSystemer (GIS) som didaktisk verktøy i tverrfaglig temabasert arbeid i grunnskolen -- Innledning -- Materiale og metode -- Resultater og diskusjon -- Konklusjon -- Litteratur -- Bruk av GPS og geografiske informasjonssystemer (GIS) som didaktisk verktøy i tverrfaglig temabasert arbeid i lærerutdanningen -- Innledning -- Hensikt, problemstillinger og metode -- Resultater og diskusjon -- Litteratur -- Arbete med en egen frågeställning som ger lärande i fysik - om "ownership of learning" -- Inledning -- Teoretisk bakgrund -- Metod -- Resultat och analys -- Diskussion -- Referenser -- Förskoleklasselevers uppfattningar av molekylbegreppet -- Bakgrund -- Metod -- Resultat och diskussion -- Referenser. , Vilken banan väljer de - Krav eller vanlig banan? 800 12-åringar motiverar sina val -- Inledning -- Syfte -- Metod -- Resultat -- Slutsatser -- Referenser -- Kan grundskoleelevers uppfattningar om fysikaliska fenomen utvecklas genom riktade undervisningsinsatser? -- Bakgrund -- Metod och genomförande -- Resultat -- Diskussion -- Referenser -- Hva vet norske elever om sure og basiske stoffer? En undersøkelse fra 8. klasse på ungdomstrinnet og 1. klasse i videregående skole -- Innledning -- Formålet med undersøkelsen -- Problemstilling og forskningsspørsmål -- Begrensninger -- Metode -- Resultat og diskusjon -- Konklusjon -- Referanser -- Children's ideas about the human body and how they change during two school years -- Introduction -- Setting, Methodology and Analysis -- The results -- Discussion -- References -- University and Engineering Physics Students' Understanding of Force and Acceleration - Can Amusement Park Physics Help? -- Introduction -- Method -- Results and Discussion -- Conclusion -- Acknowledgements -- References -- Lärande i miljö i grundskolans lägre stadier - en studie av elevers användning av begrepp och samband med naturvetenskaplig utgångspunkt -- Inledning och bakgrund -- Syfte och frågeställningar -- Teoretiskt ramverk -- Metod och genomförande -- Resultat -- Analys och slutsatser -- Referenser -- Betydelsen av metaforer och hjälpord för meningsskapande vid lärande av molekylärbiologi -- Introduktion -- Metoder -- Teoretisk bakgrund -- Resultat -- Diskussion -- Referenser -- Har læreverket noe å bety for elevenes faglige prestasjoner og deres holdninger til naturfag og naturfagundervisning? -- Innledning -- Lærerenes vurdering av læreverket -- Elevenes vurdering av læreboka -- Læreboka og faglig prestasjon -- Læreboka og elevenes holdninger -- Konklusjon -- Referanser -- Tema 4. Elevers/studerendes interesse. , Situeret interesse i biologi -- Introduktion -- Case: Et undervisningsforløb i populationsbiologi -- 'Sandorm' -- 'Harer' -- 'Regnorm' -- Sammenfatning -- Referencer -- Den analytiske ramme The Ethos of School Science - anvendt til karakterisering af lærebøger og forskelle mellem naturfag -- The Ethos of School Science (TESS) -- Operationalisering med henblik på lærebogsanalyse: Den epistemologiske dimension som eksempel -- TESS-baseret pilotstudium af forskelle på fysik- og biologilæreres undervisningsmæssige prioriteringer -- Reference List -- Om interesse for naturfagene: Hvad er det, og hvordan påvirkes den? -- Hvad er interesse? -- Hvordan udmøntes interesse for naturfag? -- Hvordan opstår og påvirkes interesse for naturfag? -- Referencer -- Tema 5. Læring uden for skolen -- Hvordan kan lærere støtte elevers læringsprocesser, når de tager ud af skolen? -- Måder at lære på, når man tager ud af skolen -- Hypotese og forskningsspørgsmål -- Min metode -- Beskrivelse af det empiriske arbejde -- Hvordan opsætter lærerne rammer, der støtter elevernes læring, når de tager ud af skolen? -- Analyse af lærernes rammesætning af forløbet -- Hvordan kan lærerne støtte eleverne, når eleverne tager ud af skolen: -- Referencer -- Børns anvender naturvidenskabelige metoder i deres leg! Resultater fra et Ph.d.-projekt -- Baggrund -- Rammer for projektet -- Metode -- Resultater og analyse -- Konklusion -- Litteratur -- Tema 6. Læreplan og begrundelsesdiskussioner -- Teknologi og design - et helt nytt emne i et nesten nytt Naturfag: Hvilke muligheter og utfordringer innebærer det for norske elever og lærere? -- Bakgrunn -- Fra spede forsøk til flerfaglig emne -- Læreplanenes innhold - muligheter og utfordringer for elever og lærere i Naturfag -- Konklusjon -- Referanser. , Sammenlikning av kunnskaper om drivhuseffekten og ozonlaget hos elever som gikk ut av grunnskolen i 1989, 1993 og 2005 -- Introduksjon -- Forskningsmetode -- Resultater og analyse -- Respons på gale påstander om drivhuseffekten -- Konklusjoner -- Referanser -- Organdonation och transplantation - ett ämne för skolan? -- Inledning -- Bakgrund och teori -- Syfte, problemformuleringar och metod -- Resultat -- Diskussion -- Referenser -- Tema 7. Internationale og komparative studier -- Den danske ROSE-undersøgelse -- Relevant naturfagsundervisning? -- Interesser, holdninger og relevans -- ROSE-projektet -- Den relevante naturfagsundervisning? -- Referencer -- Vad har hänt med naturvetenskapen? -- Några svenska resultat från PISA 2003 -- Introduktion -- PISA-undersökningen -- Resultat -- Diskussion -- Referencer -- Hva kjennetegner norsk naturfagundervisning sett i et internasjonalt perspektiv? -- Innledning -- Arbeidsmetoder i naturfag -- Eksperimentell undervisning i naturfag -- Forhold som begrenser naturfagundervisningen -- Konklusjon -- Referanser -- Tema 8. Naturvidenskabernes natur -- Gymnasieelever i gruppdiskussioner om fysiken och våra grundläggande antaganden om världen -- Introduktion -- Gruppdiskussionens kontext och design -- Resultat -- Slutsatser och implikationer -- Referenser -- Tema 9. Uddannelse og efteruddannelse af undervisere på alle niveauer -- Begrebet self-efficacy - som et mål for læreres selvopfattelse i forhold til at undervise i natur/teknik -- Mål for projektet -- Banduras begreb self-efficacy -- Self-efficacy og undervisningen -- Skolefaktorer -- STEBI - hvad er det? -- Skoleopfattelse -- Fra seminarium til skolepraksis i natur/teknik -- Referencer -- Fra seminarium til skolepraksis i natur/teknik -- Mål for projektet -- Teoretisk baggrund -- Metode og design -- Indsamlede data -- Resultater -- Perspektiver -- Referencer. , Lärarutbildningen och verkligheten.

Note: Intro -- Content -- Forord -- Sammendrag -- Indledning -- Norden som lavudslipsområde for klimagasser -- Skadesomkostninger: 5-20 % af BNP -- Manglende incitamenter -- … og muligheder -- Reduktions-omkostninger: 0,5-1 % -- Vælg de billigste tiltag -- Reduktionstudier -- Omkostninger -- Virkemidler -- Vindkraft -- Biomasse til opvarmning -- Biomasse til el- og kraftvarme -- Varmepumper -- Biobrændstoffer -- El- og brintbaserede køretøjer -- Energibesparelser -- CO2-lagring -- Kort om reduktionsstudierne -- Klima 2050 - Veien til 50-80 prosent reduksjon av klimagassutslippet i Norden fram til 2050 -- A Viable Energy Strategy for the Nordic Countries 2006-2030 -- Danske drivhusgasreduktionsscenarier for 2020 and 2050 -- Long-Term emission reduction studies in Finland -- Norge: Beregninger for Lavutslippsutvalget -- Energiframsyn-långsiktiga perspektiv på det svenska energisystemet -- Summary -- Bilag: Workshop program.

Note: Omslag -- Forside -- Titelside -- Kolofon -- Indholdsfortegnelse -- Forord -- Indledning -- 1. Brydningstid for geovidenskaberne -- 1.1 Dansk klimaforskning før 1950 -- 1.2 Tidlig klimadebat -- 1.3 Institutionalisering af de geofysiske videnskaber i Danmark -- 1.3.1 Meteorologi -- 1.3.2 Geofysik -- 1.4 Nye metoder i geofysikken -- 1.4.1 Kulstof-14 datering -- 1.4.2 Massespektrometri og stabile isotoper -- 1.4.3 Bestemmelse af palæotemperaturer -- 1.5 Opsamling -- 2. Fra biofysik til Indlandsisens bund -- 2.1 Grønland 1947-48 -- 2.2 Meteorologisk Institut -- 2.3 Tilbage til biofysikken - for en stund -- 2.4 Dansgaards isotopforskning -- 2.5 Ophold i USA 1953-54 -- 2.6 Analyser af is! -- 2.7 Kontakten til USA -- 2.8 Iceworm -- 2.9 Amerikanske iskerneanalyser -- 2.10 Camp Century-kernen -- 2.11 Resultater fra Camp Century-kernen -- 2.12 Dansgaards hold -- 3. Iskerneforskning som Big Science -- 3.1 Opbygningen af et internationalt samarbejde -- 3.2 Studier af Indlandsisen og oprettelsen af GISP -- 3.3 Økonomi og logistik -- 3.4 Teknologi -- 3.4.1 Et nyt shallowbor -- 3.4.2 Et nyt dybdebor -- 3.4.3 Andre instrumenter -- 3.5 Resultater fra Dye 3 -- Afslutning -- Videre læsning -- Utrykte kilder -- Bibliografi -- Noter -- Register.